Garda vejr

Sådan er vejret ved Gardasøen

Posted on Posted inRejser

Når det er mørkt og koldt i Danmark (eller bare en regnfuld sommer), så kan det være fristende at drømme sig sydpå.

Og her vælger mange danskere at indstille drømmene mere præcist på Gardasøen. Og det skyldes jo naturligvis både den gode mad, de dejlige oplevelser og de hyggelige byer.

Men det skyldes helt sikkert også vejret, der er meget mere interessant end det danske.

For ved Gardasøen er der perfekt vejr fra midten af foråret til midten af efteråret. Men samtidig bliver det også sjældent så varmt, at det er rigtig ubehageligt.

Vejret om vinteren er ikke noget særligt. Her ligger temperaturen på et-cifrede grader om dagen og ofte omkring frysepunktet om natten.

Men allerede fra omkring april er der masser af sol og temperaturer, der er over 10 grader. Og i maj måned er det ikke usædvanligt med temperaturer omkring 20 grader.

Om sommeren ligger temperaturerne i midten af 20’erne. Så altså dejligt varmt – men ikke ulideligt, så man intet kan foretage sig.

Fra september begynder vejret så at blive koldere, og omkring november er temperaturen ofte igen et-cifret.

Men nu handler det jo ikke kun om temperaturer. Sol og ikke mindst nedbør har også meget at skulle sige.

Og helt generelt skinner solen noget mere end i Danmark – ud over den også varmer mere. Men den helt store forskel ligger i nedbørsdage og –mængder.

Ved Gardasøen regner det nogenlunde stabilt hele året omkring 9 til 13 dage. Og samtidig falder der også væsentlig mindre regn her end i Danmark – specielt i sommermånederne.

Så hvilken årstid er bedst? Det oplagte valg er at sige sommeren, hvor der er masser af sol og bademuligheder.

Men også forår og efterår er oplagte tidspunkter at tage til Gardasøen på. For sommeren kommer hurtigere hertil – og bliver længere.

Endelig er der vinteren, som naturligvis ikke byder på masser af varme. Til gengæld får du en krystalklar luft – der giver en flot udsigt ud over søen oppe fra bjergene.

Så der er altså ikke nogen rigtige og forkerte tidspunkter at tage af sted på. Gardasøen er perfekt hele året.